Valby er den yngste afdeling i KBHFF og opstod i forbindelse med at vores fælleslager flyttede til Hotel og Restaurantskolen. Indtil nu består afdelingen af lærere på skolen og et par få 'gamle' KBHFF'ere der så fik chancen for at hente deres grøntsager tættere på. 

Vi håber i den nærmeste fremtid at få tilmeldt MANGE flere fra hele lokalområdet, men det kræver at vi får etableret en butiksgruppe, som kan være med til at starte afdelingen op og på sigt varetage afdelingen løbende. Det gælder primært om at koordinere de teams af frivillige der skal pakke og udlevere poser til afdelingens medlemmer, med udgangspunkt i foreningens praksis.

Se kontrolrapport

Som alle andre afdelinger skal Valby-afdelingen drives af frivillige fra lokalområdet. Alle lægger 3 timers frivilligt arbejde om måneden, for at få lov til at hente en billig pose lokalt produceret økologisk frugt og grønt af den bedste kvalitet.

Alle afdelingerne holder intromøder, hvor nye medlemmer kan få svar på deres spørgsmål og blive introduceret til nye arbejdsopgaver, men så langt er vi ikke kommet i Valby endnu.

Skriv en mail til valby@kbhff.dk, hvis du har spørgsmål.