Vi mangler frivillige til fælleslageret, og da vi dårligt kan få det til hænge sammen mere, kommer her en opfordring til at hver afdeling stiller med MINIMUM 1 frivillig til fælleslageret - gerne flere. Den oprindelige model var at hver afdeling skulle finde frivillige til et helt team på fælleslageret (3-5 pers), men som det er nu vil bare 1 fra hver gøre en stor forskel.

Vores chauffør- og fælleslager teams udgør rygraden af KBHFF's fra-jord-til-bord princip, da det er her vi modtager avlerne og deres skønne varer og videredistribuerer til lokalafdelingerne. Uden at der er styr på de funktioner, kan vi ikke få varer ud til afdelinger. Et velfungerende fælleslager er altså helt nødvendigt for foreningens eksistens. 

Der er 8 teams på fælleslageret, men på de 3 er der INGEN FASTE og på de øvrige 5 kun 1 frivillig pr. team. Vi har derfor hårdt brug for at alle afdelinger stiller med frivillige. Lige nu har vi 3 frivillige fra Amager, 1 fra Valby og 1 fra Nørrebro. Så vi mangler altså frivillige fra Vesterbro, Sydhavn, Frederiksberg, Vanløse og Nordvest. 

I kan læse nærmere om vagtbeskrivelser her, henvende jer til fk@kbhff.dk eller skrive direkte på vagtplanen.