Vind i håret. Ukrudt der fyger op af jorden. Lækker økologisk mad. Spændende selskab. Nye bekendskaber. Flot natur. 

Så er det endelig blevet tid til vores årlige lugeture hos Birkemosegaard som vi har en bytteaftale med. De kører grønsager ud til 3 afdelinger 51 uger om året, og vi kommer op og luger henover foråret og sommeren. Så det er vigtigt at vi er en god flok hver gang, for at regnskabet går lige op. I juni måned skal vi gerne være 12 lugere der kommer op på Birkemosegård. Så klik jer ind på sitet og meld jer på. Det er 3 lørdage med vind, ukrudt og alskens opgaver. Det hele udført sammen med dejlige mennesker.

Udover skønt samvær med andre fødevarefæller, kan du også lægge dine frivillige timer ved at tage med på årets lugeture. Fem lugeture svarer til et års vagter, så hvis du har travlt i hverdagen er det bare om at komme op og luge.

Vi beder naturligvis alle deltagere om at overholde myndighedernes foreskrifter for sikker adfærd såvel på turen som under opholdet på gården.

Derudover opfordrer vi til at husholdninger/bofællesskaber/ kollektiver tager sammen op og luger for at mindske smittespredning.

Vi lejer biler, hvis der ikke er nogen med egen bil (Kbhff'ere med egen bil får 400 kr. pr. tur). Man får naturligvis refunderet sine udgifter.

Så snyd ikke dig selv for oplevelsen denne sommer.

Læs mere her og tilmeld dig her