Der mangler hænder i de fælles arbejdsgrupper

Skal du være frivillig chauffør, på fælleslageret eller i indkøbsgruppen? Her kan du læse mere om, de fælles arbejdsgrupper og hvordan du kan blive frivillig i en af dem. Der er fordele ved at være frivillig i en arbejdsgruppe, rabat på udlejning af biler hos GoMore og vagter som ligger på andre tidspunker af ugen end de sædvanlige frivillig opgaver i lokalafdelingerne, så det er bare med at komme igang og finde det team der passer bedst til dig.


Indkøbsgruppen:

Elsker du Københavns Fødevarefællesskabs varer og vil du gerne have en større indflydelse på, hvilke grønsager der kommer i din grønsagspose? Så skal du være en del af indkøbsgruppen. Deres opgave er at sammensætte ugens pose og bestille varer hos avlerne og andre leverandører.

Du kan læse mere om indkøbsgruppen her og hvorfor og hvordan du bliver medlem af indkøbsgruppen: https://kbhff.dk/nyheder/skal-du-vaere-med-i-indkoebsgruppen


Chaufførgruppen:

Som chauffør for Københavns Fødevarefælleskab er det din opgave, at køre grønsagerne ud til afdelingerne om onsdagen. På hele vejen vil der være frivillige til at hjælpe med at pakke og bære. Det vigtigste du skal gøre er at nyde din køretur gennem byen. Turen begynder kl. 12 når bilen skal hentes og slutter ca. kl. 16 når alle grønsagerne på ruten er blevet bragt ud. Derfor er vagten hver sjette uge.

Du kan læse mere om chaufførgruppen her og hvorfor og hvordan du bliver medlem af chaufførgruppen: https://kbhff.dk/nyheder/skal-du-vaere-kbhff-s-nye-chauffoer


Fælleslageret:

Der er for få medlemmer til denne nok vigtigste del af onsdagens opgaver, og det er i grunden et mysterium for det er en hyggelig og nem vagt, hvor man får lov til at være fysisk aktiv mens man er sammen de andre frivillige på fælleslagerteamet, samt møder vores chauffører og vores leverandører som fx Birkemosegård, der udover at leverer grøntsager til fælleslageret, også kører de pakkede grøntsager ud til nogle af vores afdelinger.

Du kan læse mere om fælleslageret her og hvorfor og hvordan du bliver medlem af fælleslageret: https://kbhff.dk/nyheder/bliv-en-del-af-faelleslageret